Hvad siger videnskaben om fossile brændsler?

Klimavidenskaben har en klar konklusion: CO₂-udledninger fra fossil afbrænding er den årsag drivkraft til klimaforandringerne. Vi er nødt til hurtigt at udfase både udvinding og forbrug af fossile brændsler, hvis vi skal kunne holde den globale opvarmning under 1,5° C. Faktisk skal det gå så hurtigt, at der ikke er plads til at åbne nye olie- og gasfelter efter 2021, hvilket blandt andet det Internationale Energiagentur (IEA) har lavet rapporter om.

Paris-aftalen

I 2015 aftalte verdens lande Paris-aftalen, hvor man forpligtede sig til at arbejde for, at de globale temperaturstigninger begrænses til 2° C og helst under 1,5° C over det niveauet før industrialiseringen. Der er forskellige scenarier for, hvordan dette kan gøre, men fælles for dem er, at de indebærer en hurtig og kraftig reduktion af udledningen af CO2 fra forbrændingen af fossile brændsler. Som del af Paris-aftalen skal de enkelte lande udvikle og implementere nationale klimamål og klimaplanen og det er herfra Klimalovens berømte 70%-målsætning (hvor man begrænser CO2-udslippet med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990) kommer af.

Fossile brændslers del af CO2-udledninger og klimaforandringer

FNs klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), har vurderet at fossile brændsler er den primære årsag til klimaforandringer, da de står for cirka 90% af de globale CO2-udledninger.

Hvad er fossile brændsler?

Der findes tre typer af fossile brændsler: kul, olie og gas. De er skabt gennem delvis nedbrydning af organisk materiale i geologiske formationer gennem millioner af år og er som sådan ikke-fornybare energikilder. Når de er hentet op og brændt af, kommer de ikke igen og det indlejrede kulstof (eller Carbon, C’et i CO2) ender i atmosfæren som CO2, hvor det forstærker drivhuseffekten og dermed skaber klimaforandringer.

Vi udvinder i Danmark olie og gas i Nordsøen og trods Paris-aftalens mål og behovet for hurtige udledningsreduktioner er produktionen af fossile brændsler steget og er nu på et historisk højt niveau. Fortsætter udviklingen vil vi producere mere end dobbelt så mange fossile brændsler, end hvad forskere vurderer er sikkert for at holde os under 1,5° C.

Hvor hurtigt skal vi udfase fossile brændsler?

For at nå vores Paris-aftalens klimamål, skal verdens lande udfase kul totalt inden 2040 og reducere brugen af olie og gas med mere end 75% i 2050 sammenlignet med 2020. Da klimaforandringerne drives af det samlede CO2-niveau i atmosfæren gælder det, at jo længere der går før vi begrænser produktionen, desto hurtigere må vi udfase den, når vi når dertil. På nuværende tidspunkt har ingen større produktionslande planer om at nedbringe produktionen til et niveau, der er kompatibelt med 1,5° C-målet.

Da forskellige lande har forskellige forudsætninger for at udfase deres olie- og gasproduktion, giver det fra et klimaretfærdighedsperspektiv mening, at rigere lande med bedre forudsætninger går forrest. Det er derfor vi kræver, at Danmark stopper olie- og gasproduktionen i Nordsøen allerede i 2031, så fattigere olielande har mere tid til deres udfasning.

Fossilproduktion i Danmark

Danmark er EUs største olie- og gasproducent med mere end 50 platforme fordelt på 20 olie- og gasfelter i Nordsøen. I 2020 droppede man den 8. udbudsrunde og lavede i stedet Nordsøaftalen, hvor man dropper nye nummerede udbud og sætter endelig stop for produktionen af olie og gas i Nordsøen i 2050.

Med Nordsøaftalen blev Danmark det første land, der satte en slutdato for olieproduktionen. Det lyder godt, men det kunne stadig være bedre: for det første blev slutdatoen efter de nuværende licenser udløber, for det andet er der nok ikke meget olie tilbage i Nordsøen på det tidspunkt og for det tredje er der en række huller i aftalen, så olieselskaber alligevel kan ansøge om etablering af nye oliefelter.