Koret God Energi holder plakater mod fossile reklamer op foran rådhuset i København

København stemmer om fossilt reklameforbud!

Så er det Københavns tur!

Borgerrepræsentation i København stemmer om et forbud mod fossile reklamer på torsdag d. 5. november. Det er vi så glade for, da vi ved, at et forbud mod fossile reklamer vil sænke forbruget af fossile brændsler. Dette vil betyde renere luft, som vil forbedre vores sundhed!

Region Øst har allerede stemt for et forbud i sidste uge. Derfor skal vi også sikre os, at de i Københavns Borgerrepræsentation er klar til at bruge deres rødgrønne flertal! 

Hjælp os med at sikre et flertal!

Karoline Lindgaard holder tale ved aktion mod fossilreklamer
Karoline Lindgaard holder tale ved koraktion mod fossilreklamer den 8. oktober.

Vi glæder os til at støtte politikerne i at vedtage dette vigtige forbud. Med forbuddet vil København gå foran i Danmark som den første kommune, der har vedtaget et fossilt reklameforbud, og samtidig indskrive sig i en global trend, hvor byer siger nej til fossile reklamer. København er dog ikke helt først, for Region Øst vedtog faktisk deres eget forbud ved et genudbud af flere buslinjer ved deres møde den 20. oktober!

Vi møder selvfølgeligt også op for at heppe på de københavnske politikere og klappe forbuddet det sidste stykke vej henover målstregen. Det sker ved bagindgangen til Rådhuset, hvor vi står fra 16.45 til 17.30. Derefter kan man gå ind og overvære byrådsmødet i salen, hvis man ønsker det.

Aktivister holder vores Stop Fossil Reklamer-banner foran døren til rådhuset i København
Aktivister holder vores Stop Fossil Reklamer-banner foran døren til rådhuset i København

Der har været flere organisationer, der har samarbejdet om at løfte den her sag. Tusind tak til alle, der har været med hertil – vi er så tæt på!

Og kontakt os endeligt på fossilfrifremtid@gmail.com, hvis du også vil have et forbud mod fossile reklamer i din kommune, så vi kan hjælpe dig i gang!

Scroll to Top