Danmark producerer olie og gas midt i klimakrisen – og det stopper ikke foreløbig

Mange tænker på Danmark som et grønt foregangsland, hvad angår klimahandling. Det er ofte det, politikerne fortæller os, at vi er. Men virkeligheden er mere mudret. Danmark har nemlig massive olie- og gasprojekter i gang i den del af Nordsøen, som vi råder over – i 2024 producerede vi hele 63.000 tønder olie om dagen, og det tal vokser de kommende år med Tyra-feltets genåbning. Her kan du læse om det danske olieeventyr, som politikerne ikke fortæller os om.

En sen slutdato

I 2020 vedtog Danmark Nordsøaftalen, som fastslog, at Danmark skal stoppe al produktion af olie og gas i 2050. Det er på papiret flot, at vi har en slutdato for fossile brændsler. Problemet er bare, at det er en alt for sen slutdato, hvis vi skal følge de klimavidenskabelige anbefalinger, og hvis vi skal overholde den aftale, verdenslandene har indgået om, at den globale temperaturstigning ikke må overstige 1,5 grader. Olie og gas er begge fossile brændsler. De udleder enorme mængder CO2 og er de største årsager til, at Jorden opvarmes, og at vejrsystemer, vi er afhængige af, bliver upålidelige eller går i stå. Der er allerede for meget CO2 i atmosfæren i forhold til, hvad Jorden kan klare. Ifølge klimavidenskaben bør vi derfor udfase fossile brændsler hurtigst muligt og gerne i løbet af dette årti, hvis vi også skal tage højde for, at fattigere lande kan have brug for mere tid til at omstille sig.

Nye felter åbnes

Men Nordsøaftalen er ikke kun mangelfuld, fordi slutdatoen er for sen. Aftalen tillader også, at olieselskaber fortsat kan åbne nye olie- og gasprojekter, hvis de ansøger staten om tilladelse, eller hvis de har en gammel tilladelse liggende i skuffen. Det er tilfældet med den britiske plastikvirksomhed Ineos, som planlægger at åbne Hejrefeltet. Hejrefeltet rummer både olie og gas og forventer at være aktivt helt frem til 2047. I den tid vil olien og gassen fra feltet udlede 35 millioner ton CO2. Spørger man klimaministeren, hvad olien og gassen skal bruges til, ved han det ikke. Men siden Ineos er en plastikvirksomhed, forventes det, at de fossile brændsler kan komme til at indgå i denne produktion.

Er produktionen vigtig for Danmark?

Danmark benytter stadig olie og gas i vores egen energiforsyning. Men det er først og fremmest en politisk beslutning, at omstillingen til grøn energi som sol og vind går så langsomt, og at vi stadig tillader olie og gas at blive produceret fra fx Hejrefeltet, selvom det ikke kommer Danmark til gode. De fossile brændsler er nemlig ikke en væsentlig indtægt for den danske statskasse. Vi tjener omkring 5 milliarder kr. årligt på produktionen, hvilket er en meget lille del af det danske budget (og det her er endda tal fra 2019, så vi tjener endnu mindre i dag). Her skal man også tænke på, at det voldsommere vejr, som klimakrisen medfører, kommer med en pris. Oversvømmelserne i Esbjerg i 2024 og 2025 løb op i tocifrede millionbeløb for kommunen. Det er en pris, kommunerne selv skal betale, mens olieselskaberne tjener penge på at fortsætte den olie- og gasproduktion, som forværrer konsekvenserne.

Modstanden vokser

De seneste år er flere danskere blevet opmærksomme på, at de i løbet af deres levetid kommer til at opleve konsekvenserne af klimakrisen. I 2022 sagde 46 % af danskerne, at de var bekymrede for, at klimakrisen ville få konsekvenser for dem i deres levetid. I 2025 var det tal steget til 63%. Langt de fleste danskere – og langt de fleste mennesker i verden – går også ind for mere klimahandling. 73 % af danskerne går ind for mere klimahandling fra politikerne. 72 % af danskerne siger desuden, at de ville være villige til at betale 1 % af deres indkomst, hvis det betød, at der blev gjort mere for at undgå yderligere temperaturstigninger.